Delikatessehuset

Rødvin, Masserie Borgo dei Trulli - Salice Salentio DOP Riserva (Italien)

159,00 kr

En kompleks og elegant Reserva fra øverste hylde

 Negroamaro er en lokal drue fra Puglia, der stortrives med de mange solskinstimer i Syditalien og leverer fyldige frugtige vine, som oftest rammer lige ind i danskernes smagspræferencer. Her får den følgeskab af en anden kendt syditaliensk druesort, nemlig Malvasia Nera. 

Mørk rød farve i glasset, med brunligt skær, der vidner om alderen og tiden på fad.
 
Rig og kompleks smagsprofil, hvor den intense bærsmag har karaktér af solbær, mens også en dyb nuance af kandiseret frugt indfinder sig i munden. Et strejf af hvid peber gør vinen yderst elegant. 
Efter fermenteringen og den malolaktiske gæring lagrer vinen i 500 liters fade i minimum 12 måneder. 
  
Utrolig fuldendt vinoplevelse med en lang eftersmag og bløde behagelige tanniner.   
  
Årgang 2017
13,5% alkohol

90% Negroamaro

10% Malsasia Nera


Trulli's Salice Salentio Riserva lever 100% op til dine forventninger, og de generøse 94 point fra Luca Maroni og en bronzemedalje i International Wine Challenge 2020, vidner da også om en vin, der er et bekendtskab værdig. 

     

Masseria Borgo dei Trulli

Geografi
Vingården Masseria Borgo dei Trulli er et af vores absolut bedste vinhuset fra det sydlige Italien. Rent geografisk skal vi helt ned på den sydligste del af den italienske støvlehæl, nemlig i det sydvestlige Puglia, hvor Masseria Borgo dei Trulli I Salento-regionen har udvalgt de allerbedste vinmarker i Taronto provinsen. Markerne her har den perfekte placering i forhold til både Det Ioniske Hav, men også i forhold til jordbunds- og mikroklimatiske forhold. Selve vineriet er beliggende i hjertet af kommunen Marrugio, der i vinverdenen er særligt anerkendt for vinfremstilling på Primitivo-druen.

Fylde og power– til fair priser
I serien af rødvine fra Masseria Borgo dei Trulli vil du i sandhed opleve at få megen vinoplevelse for pengene. Generelt er vinene, som er lavet på enten (eller en kombination af begge) Primitivo og Negroamaro karakteriseret ved at være mørke, kraftfulde og rige på smag. Der er tale om to meget mørke druesorter, der afføder vine med dybe, komplekse smagsprofiler. I lyset af danskernes generelle vinpræferencer, sætter Trulli-serien af rødvine sig i førerposition af vine, der til fulde efterlever danskernes forventninger til fyldige, komplekse og elegante rødvine.

Historiske facts
Megen af historien bag vinhuset kan faktisk spores i navnet. Navnet Trulli finder sine rødder til de historiske stenhuse, der går under navnet Trullo, som meget kendetegnende for dette område ligger spredt imellem oliven- og vinmarker. Masseria er også en historisk betegnelsen, der er udtryk for de bygninger, der specifikt gør sig kendetegnende for Puglia i Syditalien. De såkaldte Masseria kan dateres tusinde år tilbage, hvor de både i udformning og anvendelse bedst kan sammenlignes med store bygårde bestående af flere forskellige bygninger, der fungerede som hjertet for al landbrugsproduktion, og som et sted hvor områdets indbyggere opbevarede deres forsyninger. Med respekt for det historiske bygningsværk, der er omdrejningspunktet for nutidens vinproduktion, har man restaureret dele af de gamle bygninger, mens man samtidig har opført nye moderne faciliteter, der afspejler højeste kvalitetsniveau indenfor vinfremstilling i det 21 århundrede. Her er i sandhed tale om et top-moderne vinhus med stor respekt for de gamle traditioner og det omgivende landskab.

En del af Orion Wines
Masseria Borgo dei Trulli er en del af det overordnede Orion Wines, der med verdenskendte winemakers, rammesætter og fører kontrol med vinproduktionen i en række vinhuse i Italien, heriblandt ’Trulli’. Orion Wines arbejder intensivt på at fremme og udvikle kvaliteten hos deres vinproducenter, simultant med et øget fokus på at tænke grønt og bæredygtigt.

You may also like

Recently viewed