I det sønderjyske, nærmere betegnet Christiansfeld lidt nord for Haderslev, ligger det hyggeligste bageri, hvor duften af honningkager forsøder luften i den omkringliggende gågade. 

Man bydes indenfor i et hjemligt konditori med smagfuldt bagværk, der er en fryd for både øjet og tungen. Især de krydrede honningkager har gjort bageriet kendt blandt lokalbefolkningen, men man skal ikke tage fejl af de smukke og smagfulde dessertchokolader, som også er at finde bag glasdisken. De smager som en lille bid af himlen. 

De hjemmelavede chokolader er en del af konfekturebrandet 'Xocolatl', og det produceres alt sammen i bageriets baglokaler side og side med de mange honninghjerter. Xocolatl er efterhånden blevet et landskendt brand, der er at finde i specialbutikker og vinhandlere landet over. Det som i særdeleshed kendetegner Xocolatl er - udover den gode smag - de smukke chokolader og den farverige og dekorative indpakning. Brandet Xocolatl gør sig nemlig bemærket ved sin dekorative og indbydende emballage, hvor både form og farve skiller sig ud fra andre chokoladebrands på markedet. Ved juletid har gaveæskerne form som julehjerter, til påske er det naturligvis påskeæg, og til din udkårne er der en stor hjerteformet gaveæske med masser fyldte farverige chokoladehjerter. En chokoladegave til enhver anledning. 

Bag Xocolatl finder du ophavskvinden Gitte Minck, og efter en halv time i hendes selskab er man ikke i tvivl om, hvor kreativiteten og drivkraften bag Xocolatl stammer fra. Gitte har en lang erfaring med sig som ejer og leder af flere kædebutikker, men har de seneste år kastet al sin kærlighed på bageriet i Christiansfeld og det hurtigt voksende brand 'Xocolatl', som distribueres ud til den brede gourmetbranche i Danmark. Idéerne står i kø hos Gitte Minck, og hun er hurtig til at omsætte vision til praksis, hvorfor der også konstant er nye produkter og opfindelser at opdage i udvalget hos Xocolatl. 

Dét som gør Xocolatl helt unik i vores sortiment er det fuldendte eksklusive produkt, hvor både smag og det visuelle scorer topkaraktér. Produkterne fra Xocolatl har en størrelse, et udseende og et prispunkt som gør, at det passer helt perfekt i vores gavekurve, og derfor vil du også finde varerne i en stor del af vores standard gavekurve. 

Hvis du selv skal sammensætte en gavekurv vil vi derfor også anbefale, at du tager et kig i denne kategori, hvor du kan se udvalget af sønderjyske kvalitetsprodukter, som med garanti vil sprede glæde hos modtageren. 

 

Produkter du har set